Broen VVS-systemer

BROEN TOURING (02.06.2017)



BROEN A/S siger tak til alle deltagere på BROEN Touring 2017

BROEN Touring 2017

 

 

Med start hos Logstor i Fredericia kørte ca. 50 motorcykelentusiaster fra den danske fjernvarmeindustri sammen ud i dejligt sommervejr og ad smukke strækninger i Jylland op til Silkeborg for at besigtige Silkeborgs Forsynings – og verdens største - solvarmeanlæg ved Sejling Hede.

 

Der var indlagt pause ved Fure Sø, før motorcyklisterne i Silkeborg blev modtaget af Mogens Lyhne fra Silkeborg Forsyning, der fortalte om solvarmeanlægget og derefter fulgte et blik mere ind i fremtidens teknologi da Drone Systems viste, hvordan droner med fordel kan anvendes i forbindelse med de opgaver i fjernvarmeindustrien, der kræver termografi.

 

”Dejligt at se, at arrangementet vokser og at vores ambition om at vise forskellige aspekter indenfor fjernvarme ser ud til at ramme plet”, udtaler Markedschef Arne Andersen, BROEN og fortsætter: ”Sidste år var der 50 motorcykler med og med dette års tilmeldinger er vi spændte på, at se hvor mange, der kører med 2018, hvor vi igen arrangerer BROEN Touring den første torsdag i juni”.

 

BROEN Touring 2017 blev arrangeret i samarbejde med Grenaa Fjernvarme og Logstor.

 Se en film fra eventen her