Broen VVS-systemerSøg produkt efter applikation:

Mennesker i deres rette element

 
Job og karriere hos BROEN

 

BROEN er en global virksomhed og dermed også en global arbejdsplads. Vi har mange selskaber rundt om i verden, og de fem forretningsområder er repræsenteret i forskelligt omfang i de enkelte selskaber. Ledelseskulturen og værdierne fra BROEN i Danmark genfindes i alle dele af organisationen, uanset hvor i verden vi befinder os. På den måde kan du være sikker på altid at møde den samme tilgang til opgaverne og den samme service.

 

På vej mod nye mål
Mennesker gør hele forskellen. Mennesker skaber vores virksomhed og får ting til at lykkes; for dig og for BROEN. Medarbejderne er vores vigtigste ressource og grundlaget for vores succes.

Derfor gør vi en stor indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø og den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi vægter både medarbejderudvikling og ledelsesudvikling højt, så alle medarbejdere har mulighed for at være på forkant med udviklingen inden for deres fag­område og realisere deres individuelle potentiale. Det medvirker til, at du møder motiverede, fleksible og serviceorienterede medarbejdere hos BROEN. Medarbejderstaben er kendetegnet ved deres store loyalitet, som gennemsyrer alt arbejde hos BROEN.

 

Hverdagen hos BROEN
Som medarbejder hos BROEN er hverdagen præget af et travlt miljø med mange udfordringer. Medarbejderne arbejder sammen på tværs af forretningsområder og landegrænser og er med til at knytte bånd mellem de forskellige selskaber og enheder. BROENs medarbejdere befinder sig over det meste af verden og skaber det lokale islæt i den globale verden.