Hvidovre Hospital (VVS)
Komplet systemleverance til Hvidovre Hospital
Projekt: Hvidovre Hospital
Bygherre: Københavns Kommune
Installatør: Bravida
Systemleverandør: BROEN A/S
Bravida er i øjeblikket ved at færdiggøre VVS entreprisen på Hvidovre Hospital, der udvider med 32.000 m2, en fælles akutmodtagelse, et barselsafsnit, en ny børneafdeling og en ny hjerteafdeling.
Som systemleverandør har BROEN leveret en samlet løsning til Bravida, der imødekommer behovet i de enkelte rum i forhold til rør, fittings og ventiler til flowregulering.
VSH XPress Full Flow
Bruges til varme/køl/brugsvand, som vist ovenfor.
Produktet er en nyhed på markedet og en helt ny type ventil, der matcher kravene til pålidelighed, effektivitet og kvalitet i moderne byggeri.
Her får du ét system – ét materiale, kompakt full flow design, alle samlingsteknologier og unik ventilidentifikation.
Læs mere
VSH XPress Full Flow
VSH XPress Full Flow
BROEN Ballomax®
Bruges til varme og køl, som vist ovenfor (sort kugleventil med gult håndtag).
BROEN Ballomax® er et anerkendt mærke indenfor fjernvarme og køling - og produktet er kendetegnet ved høj sikkerhed, minimale omkostninger til vedligeholdelse og en lang levetid.
Læs mere
VSH XPress rørsystem
VSH XPress-systemet er et komplet sortiment af fittings, rør og værktøj. VSH XPress-systemprodukter fremstilles på unikke, topmoderne maskiner og vores fuldautomatiske produktion giver dig garanti for sikre produkter i meget høj kvalitet. Alle svejsede produkter gennemgår en læktest for at undgå problemer efter installation.
Med VSH XPress-systemet får installatøren en komplet løsning med stor fleksibilitet, pålidelighed og brugervenlighed. Det gør installationen nem og hurtig.
Som en del af ”BROEN pakken” blev der også leveret Ballorex Venturi strengreguleringsventiler til varme og køl og et Wallofix rørsystem til varme og brugsvand.
”Bravida har valgt BROEN som leverandør ud fra deres kvalitetsprodukter og konkurrencedygtige priser. De leverer hurtigt og yder en god service og rådgivning vedr. indregulering. Vi er meget tilfredse med samarbejdet og oplever altid en hurtig og venlig betjening. Derudover får vi en god support i forhold til bygherre og rådgiver ved bestykning af f.eks. blandesløjfer” Lasse Pedersen, projektleder VS, Bravida |
4 things to know – 1 place to go
Vi har gjort det komplekse enkelt - og vores rådgivning tager udgangspunkt i helheden og kundens behov, krav og økonomi. Med vores viden og brede produktportefølje kan vi tilbyde en samlet løsning, der både tilfører værdi til processen og optimerer/nedbringer spildtid i projekterings- og udførelsesfasen.
Det optimale samarbejde er typisk et resultat af en tæt dialog, fælles målsætninger og afstemte succeskriterier.
BROEN – komplet systemleverandør
Connect (samlingsmetoder)
Optimerede samlingsmetoder i forskellige materialer og dimensioner. Vi hjælper dig med valg af netop det system, som bedst matcher de krav der stilles til de forskellige installationstyper. BROEN er leveringsdygtig i en lang række af forskellige samlingsmetoder, der kan opfylde ethvert behov indenfor bl.a. typerne pres, push og gevind.
Distribute (rørsystemer)
Rør- og distributionsløsninger i forskellige materialer og dimensioner. Vi hjælper dig med en korrekt dimensionering samt valg af netop det system, som kan levere den komfort der ønskes. BROEN er leveringsdygtig i en lang række forskellige rørsystemer, så det er muligt at vælge installationstype efter behov og anvendelse. Det er endvidere muligt at kombinere systemerne, hvilket åbner mulighed for unikke løsninger med fokus på funktionalitet og kvalitet.
Regulate (flowregulering)
Effektiv flowregulering af komplette installationer sikrer optimal energiudnyttelse og højt komfortniveau. Vi hjælper dig med en korrekt dimensionering og valg af ventiltype til alle systemer. BROEN er den førende ventilleverandør indenfor en bred vifte er forskellige typer ventiler. Vores know how omkring installationer gør, at vi kan inddrage alle de nødvendige forhold, der sikrer det rette valg af ventil - hver gang.
Control (måling og overvågning)
Systematisk styring og overvågning af HVAC løsninger sikrer det mest energieffektive og driftsikre anlæg. Vi hjælper dig med at vælge den korrekte overvågningsløsning tilpasset de ønskede krav. BROEN leverer i samarbejde med Clorius Controls tilpassede CTS- og BMS-løsninger til bygningsinstallationer og er derfor unik helhedsleverandør indenfor HVAC-løsninger.
Kontakt os for yderligere oplysninger